vindmøller, design & grøn omstilling

Det er næsten blevet en dansk nationalsport : "Vindmølle-bashing". Igen og igen hører jeg folk der højlydt udtrykker deres irritation over vindmøller - de hører ikke hjemme i landskabet, de er for store, de passer ikke ind, de er hvide, de er grimme. Ja, der er næsten ingen grænser for folks aversion overfor vindmøller i det danske landskab.

// Uden at sige for meget, så kan jeg godt afsløre at jeg, både professionelt såvel som personligt, er bidende uenig!

Jeg vil ikke gå ind i en udredning om Vindmøllers larm, påvirkning af dyreliv o.lign., det er på ingen måder mit område, ikke mit speciale. Og selvom meninger om form jo heldigvis er subjektive og kun formelt er til diskussion, så mener jeg at udbredelsen af vindmølleenergi og derigennem den grønne omstilling her ville styrkes, hvis vi I Danmark kunne finde ind til den visuelle fornøjelse ved vindmøller i det danske landskab. Derfor dette indlæg om relationen mellem vindmøllers design, form, tid, sted og funktion.

Historisk set

Vindmøller er ikke et nyt element i det danske landskab, langt fra! Vi har høstet vindens kraft over det flade danske landskab siden 1200-tallet, hvor vindmøller har malet korn, pumpet vand op mm. En lang og tro tjeneste, i en historisk genkendelig form vi alle kender og elsker.

Historisk set er vindmøller altid blevet placeret på landskabets højeste punkter, for den optimale udnyttelse af vinden. De har altid været synlige i det flade danske landskab.

Siden industrialiseringen i midten af 1800-tallet, har vindmøller og udnyttelsen af naturens kræfter, dog måttet vige for først kullets og dernæst oliens langt mere driftsikre energiproduktion. Først i 1973, da Tvind, som et anti-statement mod kernekraftens fremmarch, opsatte hvad der betegnes som den første "moderne vindmølle" i Danmark, dukkede møllerne op igen - dog i en noget anden udgave end førhen. Vindmøller, disse visuelt tilstedeværende elementer i det flade danske landskab, var i den lange mellemliggende periode forsvundet ud af danskens bevidsthed. De var med tiden igen blevet et fremmed element, hvilket vindmøller på et grundlæggende niveau stadig slås med den dag idag.

// Undervurder aldrig effekten af det bekendte som element i personlig smag.

Den runde cirkel i en firkantet kasse. Jeg indrømmer gerne, man skal da være både blind og temmelig indbildsk hvis man som udgangspunkt vil påstå at vindmøller ikke er et slags "fremmed element" i landskabet, eller i horisonten i havvindmøllernes tilfælde. Danmark er et fladt land, alt ligger ned, og det der stiller sig op, stikker ud!, på godt og ondt og på rigtig mange forskellige planer. Og ja, vindmøller stikker ud i landskabet, den er svær at diskutere. Vindmøller er som det lodrette element i en horisontal verden - den runde cirkel i en firkantet kasse. Men er det nu også så slemt!?

Design og værdier

De gamle vindmøller havde en relation til andre normale beboelseshuse bygget på tiden. Båret af en given nødvendighed i konstruktive muligheder, opførtes vindmøllerne i samme materialer, i samme farver og et langt stykke af vejen i samme udtryk. Det var selvfølgelig de færreste almindelige bygninger den gang, der havde 4 stofklædte vinger, men til forskel fra idag, så hang møllerne sammen med anden bebyggelse fra tiden. Møllerne fungerede jo såmænd også som reelle bygninger i den tid, hvilket er en markant forskel til nutidens møller der i materialer, stoflighed og design allermest ligner hypermoderne futuristiske produkter, eller måske rettere ligner de de maskiner, de jo i bund og grund også er. De prøver ikke at være noget de ikke er. De er ærlige i et minimalistisk funktionsoptimeret formsprog og derved skiller de sig ud.

En subjektive oplevelse af design og formgivning, understøttes, udover den instinktive visuelle følelse det skaber, af rigtig mange faktorer - Opfylder det mit behov? Ligner det noget jeg har set før? Hvilken historie fortæller det? Matcher det omgivelserne? Hvordan føles det? Hvilke værdier indeholder det, der matcher mine egne? Tilføjer det værdi til mit liv? Og mange mange flere. Jeg tror mange folks følelse af modstand overfor vindmøller, bunder i at de hvide futuristiske former i det fjerne, strider mod mange af disse mere menneskeligt meget nærværende faktorer. Det efterlader folk med den umiddelbare visuelle oplevelse, der som nævnt før, stikker ud, samt de værdier, historiske og moralske, som vi selv projicerer ind over den funktion som møllerne opfylder - f.eks. produktion af grøn vedvarende strøm, som er nødvendig for bevarelsen af vores klode. Og ja, selvom den grønne omstilling har taget fart de seneste år og specielt det seneste halvår siden COP21 aftalen i Paris, er denne omstilling stadig ikke blevet helt mainstream endnu, og derfor mangler denne værdimæssige projektion for rigtig mange mennesker i oplevelsen af vindmøllerne i det danske landskab.

Poetiske hvide støtter

Jeg elsker personligt vindmøller til hudløshed! Jeg opløftes og glædes inderligt når jeg bevæger mig gennem Danmark, og ser disse store, poetiske hvide støtter over de flade marker. De fortæller mig i deres dynamik, orientering mod vinden og varierende bevægelse, en smuk, hjertevarmende historie om vores opfindsomhed, vilje og samspil med naturen. En historie om grøn vedvarede energi og vores tilbagevendende nære tilhørsforhold og respekt for vores klode. Ja, jeg er bestemt farvet af alle de år jeg har brugt på at arbejde for en grøn bæredygtig omstilling, og jeg er slet ikke i tvivl om at min forkærlighed for ærlig, funktionel og minimalistisk design også hjælper til, men jeg synes faktisk at vindmøllernes nuværende markante, ærlige og fremadskuende formmæssige udtryk, den runde cirkel i en firkantet kasse, er det helt rette valg. Men den brede apati og lydhøre folkelige modstand, må, i mine øjne, tages seriøst. Jeg tror dog stædigt på at det værdimæssige tilhørsforhold, som jeg personligt har med vindmøller, med tiden vil brede sig og finde langt bredere klang end det har idag, i takt med at vi nødvendigvis genfinder vores tabte respekt og samhørighed med naturen! Men det skal hjælpes på vej af godt design.

Vindmølleindustrien har et ansvar for at inddrage designere og arkitekter i udformningen af fremtidens møller. Dette må IKKE overlades til ingeniører og tekniske tegnere, da vi som jeg har belyst, uden indlevende design og forståelse, risikerer at bremse den grønne omstilling.

Desuden har vi som arkitekter, designere og formgivere, mere end nogensinde et ansvar for, gennem engageret menneskeligt design af bæredygtige produkter, lad det være vindmøller, bygninger eller f.eks. elbiler, at understøtte og fremelske en folkelig opbakning til den grønne omstilling.